Frosne rør
Undgå tilfrosne vandrør
Hvad sker der, når vandrør fryses til?
Når vandrør fryses til, og man ikke optør dem hurtigt, kan det i værste fald føre til, at vandrørene sprænger. Når vandet i rørene fryses til ud, så udvider det sig og fyldere gradvist mere, indtil rørene ikke længere kan holde til det. Når vintermånederne og frostgraderne står for døren, kan man med fordel holde øje med sine rør og tage sine forholdsregler i fx sommerhuse. Frosne rør kan medføre sprængte vandrør, som i yderste tilfælde kan resultere i omfattende vandskader. Dét vil man for alt i verden gerne undgå, og det kan du gøre igennem nogle forebyggende tiltag.
Forebyg frost
Det er en god idé at undlade at slukke for cirkulationspumpen, når der venter frost udenfor. Det skyldes, at der er større risiko for frosne rør, hvis der ikke er cirkulation i rørene. Du bør desuden have en temperatur i hjemmet på minimum 17 grader, da rørene ellers kan fryse til, og ved utilstrækkelig opvarmning kan du risikere, at forsikringen ikke dækker eventuelle skader som følge af frost. Hvis du er i tvivl, bør du tage kontakt til dit forsikringsselskab.
Hvis dine rør har tendens til frost i koldt vejr, kan det tyde på utilstrækkelig isolering. Derfor kan du med fordel efterisoleret de dele af dine rør, der er særligt udsatte. Rør, som er gemt væk bag væggen, i skunke eller på loftet, hvor det kan blive rigtig koldt, kan være særligt udsatte. Derfor bør du tjekke, om disse rør er tilstrækkeligt isoleret, inden det hårde vintervejr indtræffer.
Er røret frosset til?
Har du frosne rør, er det vigtigt, at du hurtigt reagerer og får tøet rørene op, så rørene ikke sprænger. Man skal være forsigtig, da de frosne vandrør kan være på loftet og i skunke, hvor der er brændbart materiale. Selvom det kan være fristende, bør man derfor undgå at bruge varmepistoler, stearinlys eller lignende for at varme rørene op, da det kan udgøre en brandfare. Varm i stedet huset op, og tildæk rørene med varme håndklæder. En god og sikkert løsning er at kontakte en VVS-installatør, som bruger et værktøj til den specifikke opgave, der optør rørene.
Er du ramt af frostsprægninger?
Er uheldet ude, og har du været ramt af så massiv frost, at rørene er sprunget? Så bør du lukke for hovedhanen for at forhindre vandskader i din bolig. Kontakt til forsikringselskab for at finde ud af, om dine skader kan dækkes. Herefter bør du kontakte en VVS-installatør, der kan se og vurdere skaden og reparere rørene. Derefter bør du frostsikre rørene ved at efterisolere dem og eventuelt flytte dem, så du undgår lignende problemer i fremtiden.
Har du behov for hjælp?
HN VVS Teknik står klar til at give dig en hånd. Vil du forebygge frostskader ved at efterisolere eller flytte rørene, eller er uheldet allerede ude, og har du behov for at få optøet eller repareret dine rør? Så kan vores installatører foretage en VVS-service af rørsystemerne i dit hjem eller sommerhus.